Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lån af lokaler

Retningslinjer for lån af lokaler på Hovedgård Skole

Hovedgård skoles Klasser/årgange med forældre og Foreninger har mulighed for at låne lokaler på skolen ud fra nedenstående:

  • Skolens lokaler på Hovedskolen kan lånes mandag-torsdag.

  • Det er primært Festsalen, der udlånes til arrangementer.

  • Faglokaler og SFO kan ikke udlånes.

I særlige tilfælde kan madkundskab lånes. Er man låner af madkundskab, skal man være indforstået med skærpet kontrol af rengøring. Lokalet skal afleveres opryddet og rengjort. Hvis lokalet ikke efterlades i pæn stand, kontaktes låneren med henblik på at bringe det i orden. I særlige grove tilfælde kan regning for ekstra rengøring sendes til låneren uden varsel.

  • Lån af lokaler skal foretages af Forældrerådet eller ansvarlig i Foreningen.

  • Lokaler kan kun bookes til klassearrangementer, der er for alle elever i en klasse på skolen. 

  • Lokalerne kan ikke benyttes til afholdelse af børnefødselsdage/julefrokoster i foreninger mv.

  • Der skal altid være en ansvarlig voksen (forælder eller forældreråd) til stede under/ved arrangementet. 

  • Det er låners ansvar, at det kun er det bestilte område der benyttes.

  • Det er forældrerådets/foreningens ansvar, at lokalerne forlades ryddet og borde og stole står som før arrangementets start og al affald er fjernet.

Skolen har altid førsteret på lokaler og områder. Arrangementet kan i særlige tilfælde blive flyttet til andre områder/lokaler end det bestilte, hvis skolen har brug for at disponere over det reserverede.

Arrangementerne skal være afsluttet senest kl. 21.45 (inkl. oprydning). Alarmen aktiveres automatisk kl. 22.00.

Lokaler skal bestilles via teknisk servicemedarbejder Sebastian Gudmundsen via mail seg@horsens.dk eller via Aula besked. 

Ved bestilling skal nedenstående oplyses:

  • Arrangement type

  • Hvilket lokale der ønskes

  • Kontaktperson og mobil nr.

  • Klasse

  • Dato 

  • Tidspunkt til og fra