Den 9 og 10. oktober afholder Job og Studier i Udlandet en messe i Spinderihallere i Vejle fra 10-17 med fokus på internationale muligheder for unge mellem 16-25 år. Messen er helt gratis for alle besøgende.
Messen er for 9.klasse elever, 10.klasse elever, Gymnasiet, Højskoler, Efterskoler, Tømrerskoler, Sygeplejerskeskole, Bachelor og Erhvervsakademi uddannelser og andre relevante skoler.
På messen samler vi 30+ virksomheder og organisationer, som kan inspirere unge til deres næste skridt inden for blandt andet uddannelse, job, sabbatår, backpacking og frivilligt arbejde i udlandet.
Vi ønsker at skabe et sted, hvor eleverne kan blive klogere på deres muligheder og gå hjem med konkrete idéer og inspiration til deres fremtid.
Eleverne får mulighed for at møde virksomheder, stille spørgsmål og få konkret vejledning, inspiration og nye perspektiver på deres muligheder. Derudover har vi sammensat et spændende program (læs mere i den vedhæftede fil), hvor blandt andet en række unge kommer til at lave nogle oplæg omkring det at flytte til udlandet samt deres egne erfaringer.
For at få en dybere forståelse af vores mission og arbejde, kan I udforske vores hjemmeside:
jobogstudieriudlandet.org